Ristning

Styrke

Dyrkningshøjde

Månedens kaffe: Økologisk Peru, Cajamarca

Bønnen som bruges i denne økologiske kaffe fra Peru, stammer fra den nordvestlige del af landet og dyrkes i Cajamarca-regionen, 1700 meter over havets overflade.

Bønnerne i Peru-kaffen bliver dyrket på en farm ved navn Añas Blue. Denne farm er en samling af flere små kaffebønder som alle deler samme syn på kaffedyrkning. Fælles for dem alle er at de gerne vil dyrke økologisk kaffe da de på den måde kan fortsætte deres forældres og bedsteforældres arbejde.

I regionen Cajamarca, hvor denne kaffe er blevet dyrket, findes der mange organisationer af kaffebønder. Dette hjælper dem til at tilføre ekstra værdi til den kaffe som de producerer, da de på denne måde kan hjælpe hinanden. Ikke nok med at bønderne hjælper hinanden har de også mulighed for at lære endnu mere om økologi og kvalitetskontrol gennem organisationerne.

De fleste af farmene er enten 2. eller 3. generationsfarme hvor der arbejdes videre med økologisk kaffe. Alt kaffen bliver forarbejdet i en stor vandmølle hvor de vasker kaffen og herefter tørrer den på solsenge i 1-2 uger som farmene deles om. Kaffen fortsætter dernæst mod Europa hvor den ristes og sælges.

Månedens kaffe har en rund smag af citron og mælkechokolade. Bønnen er en 100% Arabica bønne og er vasket efter den er blevet høstet, hvilket giver bønnen en syrlig smag og derfor et mere rent smagsudtryk.

Har du set vores andre oplevelser?